Solråd til køer og kalve

Skygge -solhat- solcreme - gælder de solråd også for køer?


Sommeren er kommet, og med den også varmen.  De fleste af os nyder det, men for køerne kan selv den danske sommer være en varm omgang. Men ved du egentlig, hvad gode sol-råd for køer er? 
Hvis ikke, så læs med her, hvor vi giver dig gode råd og fif til, hvordan du bedst hjælper køerne igennem varmen.

Download PDF med solråd lige her

SOLRÅD #1 Fluer

Summer det lidt for meget i stalden – sådan her bliver du fluernes herre!
Med sommrens indtog kommer også fluerne - til stor gene for køerne. 
Fluer kan give urolige køer ved malkning, og de kan forsage sygdomme, så som fluemastitis og pink eye (øjenbetændelse). 

Her får du en håndfuld tips til at klaske fluerne med 

✔️Snyltehvepse
✔️ Udlægning af larvebekæmpelsesmidler
✔️ God hygiejne – særligt i kalvestalden
✔️ Hyppig udmugning og og rengøring i kalvestalden
✔️ Overbrusning og ventilation – særligt ved foderbord og opsamlingsplads

Sæt tidligt ind med forebyggelsen – så holder du antallet af fluer nede og humøret hos køerne oppe! 
Er fluerne blevet DIN herre, så tag fat i din besætningsdyrlæge for mulighederne for yderligere tiltag.

SOLRÅD #2 Varme

Selvom køerne sjældent har været et hottere emne, så kan de faktisk ikke lide at have det varmt. 
Køers termoneutrale zone (altså den temperatur de har det bedst i) ligger fra -5 – 18 grader Celsius. Det er dog ikke kun varmen der kan genere køerne, men den høje relative luftfugtighed vi ofte har i DK, er med til at øge risikoen for at udvikle varmestress. 
Den høje luftfugtighed nedsætter nemlig køernes evne til at komme af med varmen. Køer vil oftest komme af med overskydende varme ved at svede, men i særdeleshed også gennem vanddampe fra luftvejene – derfor kan man se køer hyperventilere eller ’puste’ hvis de har det varmt.

➡️ Tabellen her viser hvornår køerne får det for varmt – firkanten viser de temperaturer og luftfugtigheder vi ofte ser om sommeren i DK.
➡️ Brug tabellen og hold øje med vejrudsigten – så det bliver lidt mindre hot to be a malkeko. 
(Billedreference: Tabel fra artikel af Anders Ugelvig og Niels Vitus Hampholt i Bovilogisk, juni 2020)

SOLRÅD #3 Varmestress

Stress skal altid tages alvorligt, også varmestress 
Varmestress hos køer har konsekvenser, der strækker sig langt ud over den varme periode, og kan have store økonomiske konsekvenser for dig så som:

🔸Lavere ydelse
🔸Højere celletal og flere yverbetændelser
🔸Lavere drægtigheds procent
🔸Flere dyr der får cyster eller ikke kommer i cyklus
🔸Øget risiko for sygdomme ved nedsat immunforsvar 
🔸Nedsat vækst hos den ufødte kalv
🔸Lavere tilvækst og dårligere immunforsvar hos den nyfødte der har været udsat for varmestress i den sidste del af drægtigheden

🚩Varmestress skal derfor tages alvorligt! 🚩

I VetDesk har vi mulighed for at se på den produktionsmæssige konsekvens af en varm sommer i din besætning. Derudover findes der nu også en prognose i DMS der kan fortælle dig, om din besætning er i risiko for varmestress (find den under Analyseudskrifter àf Basisoplysninger: Varmestress)

SOLRÅD #4 Udegående dyr

Ude godt – men ude hot! 
🚩 Vær ekstra opmærksom, hvis du har dyr der går ude i sommervarmen, uanset om det er køer, goldkøer, kvier eller andre. 
Når temperaturen går op, skal du være særligt opmærksom på 

🔸Dyrenes muligheder for at søge skygge, særligt midt på dagen når solen står højt på himlen
🔸Køer der står eller ligger med åben mund (tegn på varmestress)
🔸Hævede og røde yvere
🔸Om dyrene er meget generet af fluer
🔸At dyrene er fri for sår på de hvide områder
🔸Tjek vandforsyningen flere gange dagligt og sørg for at vandet er rent!

Selvom dyrene er ’designet’ til at leve udendørs, er de ikke nødvendigvis designet til varmen og den skarpe sol – så der skal vi hjælpe dem. 

SOLRÅD #5 Væske

Er du en god bartender for dine køer?
Ingen synes det er sjovt at stå i kø i baren – heller ikke tørstige køer. 
Men har du styr på, hvor mange drinks dine køer har brug for?  - her får du tre hurtige tips til at være en god bartender for dine køer:

• Der skal være drikkeplads nok til antallet af dyr
• Vandet skal være rent, og vandtrug og vandkopper rengjorte
• Tilbyd ekstra væske til udsatte dyr

Og så lige blandingsforholdene: 

• En malkende ko skal drikke mellem 80 og 150 L vand hver dag, afhængigt af ydelsesniveau og temperatur. Køer drikker typisk få gange om dagen, men her kan de drikke omkring 10-20 L vand i minuttet.
• Goldkøer vil typisk drikke 20-40 L vand under normale omstændigheder, men har også behov for mere væske når der er varmt.
• Særligt udsatte køer – altså syge køer, stressede køer der fx lige har været transporteret/klovbeskåret el. lignende, samt køer der lige har kælvet, har et endnu større væskebehov og bør tilbydes yderligere væske.
• Kalve og kvier har også behov for ekstra væske i det varme vejr og bør derfor også have ekstra væske

De kære kalve

SOLRÅD #6 Væske og energi 

Når temperaturen stiger, skal vi huske at give vores kalve ekstra opmærksomhed.  

  • Sørg for rigeligt med friskt vand - kalve har ligesom os et øget væskebehov når varmen stiger.  
  • Brug gerne elektrolytvand - det øger ofte drikkelysten og erstatter de salte der ’svedes’ ud, når kalven får det varmt.   
  • Giv ekstra mælk eller kraftfoder. Energibehovet stiger op til 30% når kalvene får det varmt, da det kræver energi at komme af med varmen. 


SOLRÅD #7 Skygge og afkøling

Du kan roligt give dine kalve den kolde skulder her i varmen   
Kalvene skal have mulighed for skygge, både indendørs og udendørs. Uden den rette ventilation, bliver plastikhytter og vogne til kalve meget varme.  
Derfor

  •  Dæk dem med UV-reflekterende materiale eller evt. våde lagner for at holde temperaturen nede inde i hytten. 
  •  Skift strøelsen jævnligt og hold den tør hele tiden, ellers producerer den varme nedefra og bidrager til en højluftfugtighed i hytten.

SOLRÅD #8 Hygiejne 

Skrub skrub skrub!  
Varme er guf for bakterier, virus og svampe. Derfor er det vigtigt at alt udstyr til kalvene er pinligt rent her i sommervarmen. 

  • Vask med en god sæbe med høj pH > 12 og med tensider, så fedtet kan fjernes  
  • Husk at desinficere udstyret i velegnet desinfektion efter vask.  

Det kan være nødvendigt at vaske udstyret hyppigere i sommervarmen. 
Og husk så lidt nus bag ørerne

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i din besætningsdyrlæge! 

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger