Sæsonen for bovint coronavirus nærmer sig
Af:Tobias Volhøj / kvægfagdyrlæge og medejer af Vendsyssel Landdyrlæge / Artikel fra Magasinet Kvæg / December 2024.
Fotos: Grafik: Tobias Volhøj
Sidste vinter gennemførte vi et projekt i Vendsyssel Landdyrlæger i samarbejde med Københavns Universitet, Dyrlæger og Ko og Virbac omhandlende coronavirus ved køer. Dette gjorde vi med baggrund i, at vi møder udtrykket ’influenza’ om udbrud af diarré blandt malkekøer, som viser sig med tilfælde af diarré og massivt drop i leveret mælk til følge.
Sådan gjorde vi
Vi inkluderede fire besætninger i projektet, hvor der var mange køer med diarré og et drop i leveret mælk på over fem procent. Der blev udtaget gødningsprøver fra køer med diarré, og prøverne testede positivt for coronavirus i to ud af fire besætninger. Efterfølgende udtog vi blodprøver af disse køer. Her viste analysen, at alle de testede køer i de fire besætninger havde antistoffer mod coronavirus. Antistoffer er en del af koens immunforsvar, som viser os, hvad immunforsvaret tidligere har håndteret. Niveauet af antistoffer falder med tiden, efter et dyr har mødt en virus, bakterie eller andet. Hvis de møder sygdommen igen, vil niveauet stige, og typisk til et højere niveau end ved det første møde.
Høje niveauer i kontrolbesætninger
Med baggrund i tvivlen om, hvorvidt vi havde fundet det virus, som eventuelt var til stede under udbruddet, ud tog vi blodprøver fra besætninger, som ikke vaccinerer mod Bovint coronavirus (Bovigen RCE Vet. og Rotavec Corona Vet.), og som ikke har haft mistanke om udbrud det sidste år for at kontrollere, om deres køer har antistoffer mod coronavirus. Disse prøver viste alle høje niveauer af antistoffer mod coronavirus. Dette overraskede os, da vi fra tidligere undersøgelser ved, at kalve har et faldende niveau af antistoffer, fra de er under én måned, til de er tre-fire måneder gamle. Vi fandt lige høje antistofniveauer ved nye førstekalvskøer som ved ældre køer og køer længere henne i laktationen.
Vedvarende smitte
En norsk undersøgelse har fundet antistoffer mod coronavirus i tankmælken i 72 procent af de 1.347 undersøgte besætninger. Vi mistænker derfor, at der er en vedvarende smitte blandt malkekøer med coronavirus. Derfor vil vi i dette nye projekt indsamle gødning fra køer med diarré, men også blodprøver for at kunne se en måned senere, om de er steget i antistofniveau. Samtidig vil vi tage blodprøver af kvier inden kælvning og igen en-to måneder efter kælvning for at se, om der er sket en udvikling i deres antistofniveau.
Hjælp os
Vi beder derfor om hjælp til at melde ind ved mistanke om udbrud med coronavirus ved malkende køer. Der skal være akut diarré og nedgang i mælkeydelse med over syv procent. Gødningen skal være flydende, mørk og kan indeholde blod eller slim. Enkelte køer kan få næseflåd og hoste i forbindelse med udbruddet. Derudover er mavesmerter, dehydrering og nedsat appetit typiske tegn. Det er kun i få tilfælde, at køerne bliver så syge, at de er behandlingskrævende af dyrlægen. Gødningen retter sig typisk og bliver normal i løbet af to-tre dage hos de fleste dyr, og et besætningsudbrud varer typisk én-to uger. Hvis du oplever et udbrud som beskrevet ovenfor, skal du kontakte din lokale Dyrlæger og Ko dyrlæge, eller skrive til info@vldyr.dk. Du skal kontakte os hurtigst muligt, efter du mistænker et udbrud, så vi kan nå at få udtaget gødningsprøver af køer med diarré, inden udbruddet stopper igen
Fotos: Grafik: Tobias Volhøj