Bæredygtighed fra mark til mælkekarton

Bæredygtighed er på alles læber for tiden, og det er en dagsorden, der er kommet for at blive.

Dansk kvægbrug er en vigtig del af fødevareværdikæden og forventes at levere på bæredygtigheds- og klimadagsordenen.

Vi skal sikre gode og sunde fødevarer fra kød og mælk samtidig med, at vi er bevidste om landbrugets indflydelse på miljøet, dyrevelfærden og klimaet.

Men et bæredygtigt landbrug er meget mere end en snak om døde dyr og landbrugsjord afsat til braklægning.

Bæredygtighed i helikopterperspektiv

Bæredygtighed er, at vi forbruger Jordens ressourcer på en sådan måde, at der er nok ressourcer til alle, for altid. Det er lidt abstrakt, men i en verden, hvor vi har vænnet os til overflod og andre lande savner samme udvikling og økonomi, betyder det, at vi er nødt til at tænke anderledes.

For at hjælpe os på vej har FN defineret “De 17 Bæredygtigheds Verdensmål”. Der er 4 essentielle mål for biosfæren: ”Liv på land”,”Liv under vand”,”Rent vand” og ”Sanitet”. Uden dem kan vi ikke opretholde liv.

Der er 8 mål for vores samfund, som vedrører vores samfundsstruktur, ligeværd og ligestilling.

Der er 4 mål for økonomi – en sund, stærk og driftig økonomi, som gør os alle rigere.

Det sidste og 17. mål, Partnerskaber, binder alle lagene sammen. For vi kan ikke alle vide det samme eller gøre det samme. Det er nødvendigt for os alle at finde sammen med samarbejdspartnere, som kan komplementere os dér, hvor vi ikke er så stærke og vice versa.

Vi kan ikke arbejde med alle 17 mål på én gang. Vi er nødt til at prioritere indsatsen og selv mærke efter, hvor vi kan gøre den største forskel. En hjælp til den prioritering kan være at opdele målene i 3 lag. 

En bæredygtig kvægproduktion

En bæredygtig kvægproduktion starter på marken med produktionen af et godt og bæredygtigt foder til køerne.

Vi skal producere afgrøder, som er tilpasset vores jordbunds- og klimaforhold på en sådan måde, at vi tilgodeser miljøet, vores drikkevand og i videste mulige omfang også genanvender affaldsprodukter fra andre sektorer.

Med en stærk markdrift skal vi opnå en balance mellem afgrøder til menneskelig konsum og afgrøder til kvalitetsfoder. Jo bedre fordøjelighed vores foder har, desto større fodereffektivitet kan vi opnå i stalden. Og fodereffektiviteten er afgørende for køernes evne til at omsætte foderet under mindst mulig udledning af metan. 

Når foderet er produceret og analyserne er i hus er det vigtigt fortsat at måle på fuldfoderrationen. Der kan let være en afvigelse på 0,5-1 procent på for eksempel optageligt protein mellem stakkens analyse og fuldfoderrationens indhold af optageligt protein. Det kan betyde forskellen på optimal fodereffektivitet og undgå spild.

Reducer dit vandforbrug ved for eksempel at placere vandkarrene til dyrene klogt, så vandet holder sig friskt og rent. Husk at en ko skal bruge cirka fem liter vand til hver liter mælk, hun producerer. Brug vand med omtanke til vask og rengøring.

Sæt fokus på besætningens dyrevelfærd. Sunde og stærke dyr, der har det godt, leverer mere mælk, mælk af en højere kvalitet og bedre kødkvalitet end dyr, der lever under mindre gode forhold.

” Vi nødt til at sætte tal på og tale om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i besætningerne" Katrine Lawaetz

Dyrevelfærd er i tankernes hos de danske forbrugere. Et liv, der er værd at leve, er ikke længere kun et liv, der er fri for sult, tørst, sygdom og frygt for rovdyr. Vores forbrugere forventer af os, at dyrene i de danske kvægbesætninger har god plads til at bevæge sig på, fri adgang til vand og foder, kan udføre deres normale adfærd og har adgang til social kontakt.

Men vi ved også, at sådanne udsagn er svære at dokumentere over for aftagere af vores produkter som for eksempel Arla og Danish Crown. Og det er endnu sværere over for supermarkederne og forbrugerne selv. Derfor er vi nødt til at sætte tal på og tale om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i besætningerne.

Og så er der selvfølgelig hele transport- og forarbejdningsleddet, hvor mælken transporteres til mejerierne, bearbejdes, pakkes og sendes ud til supermarkederne.

Uanset om man er landmand eller supermarkedskæde, er det vigtigt at tage ansvar for de produkter, man leverer. Specielt når det handler om produkter, der involverer dyr, er det afgørende at forstå dyrkningssystemerne og deres indvirkning på dyrene. Valget i køledisken har direkte konsekvenser for dyrevelfærd på marker og i stalde.

Tal om bæredygtighed

Forbrugerne skal sikres faktabaseret viden og have et solidt og dyrlægefagligt grundlag for at træffe ansvarlige beslutninger ved køledisken.

Hvis man gerne vil have helt håndgribelige tal på besætningens bæredygtighed, er et godt sted at starte dyrlægens besætnings- og velfærdsrapport.

Nogle af de vigtigste områder, når vi taler sunde køer og god dyrevelfærd, er dødeligheden blandt køer og kalve, ufrivillig udsætning inden for de første 100 dage efter kælvning samt antal malkeår og livsydelse.

Det sunde dyr starter allerede i planlægningen af insemineringen og fodringen af den drægtige ko. Vi skal bygge næste generation af stærke dyr, mens de ligger i koens livmoder.

Hos goldkøerne fintunes det færdigudviklede foster, og råmælken forberedes. Råmælk er så meget mere end bare brix%. Den er vækstfaktorer, kønshormoner og hele motoren i kalvens første levetid.

Og så kommer udfordringerne med sygdomme, parasitter, manglende fokus på kalvepasning og dermed en kalvedødelighed, der stort set ikke har flyttet sig på landsplan gennem de seneste 20 år. Det kan vi gøre bedre.

Hver gang vi mister et dyr, har vi et spild. Vi har passet kalven, fodret den og eventuelt behandlet den. Vi har gjort alt klar til, at lige præcis denne kvie skal indgå i produktionen.

Menneskers og dyrs sundhed

Et andet sted at sætte ind er I vores brug af behandlinger. Vores brug af antibiotika skal beskytte vores dyr og os selv imod infektioner med bakterier.

Antibiotika er ikke ondt. Det er en nødvendighed for at kunne sikre menneskers og dyrs sundhed, men det skal bruges med omtanke. Vi skal behandle så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt.

Vores antiparasitære midler er receptpligtige og må efter EU’s nye lægemiddelforordning opbevares på besætningen, hvis man har besætningsdiagnoser med dertilhørende lager eller må anvendes dén dag, dyrene behandles. Ikke som tidligere opbevares i 5 dage på besætningen.

Men hvad der er endnu vigtigere er den påvirkning, vores antimikrobielle midler har på miljøet omkring besætningen. Det gælder uanset, om der er tale om bakterier, der normalt er til stede i vores krop, ormene i jorden, organismerne i vandløbene eller de flyvende insekter, der skal bestøve afgrøderne på markerne.

Hver eneste dag bidrager fødevareproducenterne til en mere bæredygtig hverdag, en større fødevaresikkerhed og bedre sundhed for dyr og mennesker. Men kvægbruget er også en forretning. Det er virksomheder, mennesker og liv, som skal hænge sammen og trives i en ny dagsorden. Det kommer ikke af sig selv, men igennem et personligt valg om at ville gøre en forskel for sig selv og for os alle sammen.

Skrevet af kvægfagdyrlæge Katrine Lawaetz