Åbent brev til miljøministeren

I vores bestræbelser på at skabe naturprojekter med vild natur og rewilding har vi formået at stirre os blinde på en ensidig faglig vurdering af parkerne. Det har ført til, at vi har styrelser, der politianmelder hinanden over dårlig håndtering af dyr – en situation, der kunne være undgået, hvis vi fik dyrlægernes faglighed med ind i styregruppens arbejde.

Kære Magnus Heunicke,

Hos Dyrlæger & Ko ser vi bekymret til, at vi i vores rewilding-projekter går all-in på én type faglighed – men hvor præmissen de anlægger, ikke vil holde stik på grund af et hegn. Det gælder også i Mols Bjerge, hvor vi står i en situation, hvor vores styrelser politianmelder hinanden.

Det er sket på baggrund af, at en af vores dyrlæger i 2021 i en besætningsrapport måtte skrive: ”Min vurdering ved inspektion af kvæget og dets arealer i dag er, at det på det groveste er på kant med dyreværnsloven.”

Dette har sidenhen ledt til at Østjyllands Politi nu har rejst tiltale mod Naturstyrelsen – fordi vores egne styrelser ikke har styr på dyrevelfærden.

Hvordan prioriterer vi fagligheder?

Der er ingen tvivl om, at naturprojekterne i Mols Bjerge bygger på nogle fine tanker om, hvordan natur kan plejes. Det er tanken om, at de store græssere er vigtige for, at naturen holdes nede og ikke springer i skov. Det er også fint, at man forsøger sig med at genskabe nogle af de scenarier, som vi ser i vild natur. Men lige så snart der bliver sat hegn op rundt om de store græssere, skulle vi have tænkt os om. For her stopper den frie natur. Her stopper dyrenes muligheder for at justere deres adfærd efter sæsonernes skiften og ændrede fødemuligheder.

De køer, der er sat ud i Mols Bjerge, er store domesticerede landbrugsdyr, som holdes bag hegn af mennesker. De er vores ansvar. Og når de er det, har de ikke de samme muligheder, de ville have haft i vild natur. Derfor skal vi også forholde os til, hvad det rent fagligt betyder for dyrenes sundhed og velfærd, at vi bevidst sulter dem, for at de skal indtage giftige planter eller bark (en uegnet fødekilde) i vintermånederne.

Hvorfor skal vi have dyrlæger med?

Vi har i Danmark brugt de sidste 200 år på at holde vores kvægbrug fri for smitsomme sygdomme. Det var dengang, vi oprettede den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Det har gjort, at vi har kunnet holde os fri for eksempelvis kogalskab, fordi vi har haft styr på, hvor dyrene kommer hen, når de dør. Vi destruerer endda i dag dyrene med særlige metoder for at fjerne smitterisiko. Vi lader dem ikke bare dø, for derefter at lade dem ligge, da udbrud af evt. sygdomme så i værste fald vil kunne sprede sig til mennesker.

Som dyrlæger har vi ikke den luksus, biologerne har: At kunne kigge på en nationalpark som en separat lukket enhed. Vi skal passe på både menneskers og dyrs sundhed. Vi vil ikke risikere, at vi skaber nye muligheder for sygdomme, eller har dyr i fangenskab på en måde, der er groft på kant med dyrenes ve og vel. Og selvom vi allerede har givet mulighed for dispensation fra dyrevelfærdslovens regler for tilsyn, er det stadig vigtigt, at vi har dyrlæger med til at vurdere, hvordan vi så holder dyrene på en forsvarlig måde. Når de befinder sig i fangenskab, er de ikke frie, og vi bør kunne tilse dem.

Det er meningen, at dyrene skal spise og skide på arealerne – ikke sulte ihjel.

Derfor er vores meddelelse til dig, Magnus Heunicke, ganske simpelt:

• Vi skal have en dyrlæge ind i styregruppen – ikke kun interessentgruppen.
• Dyrene i Naturnationalparkerne skal tilses ved månedlige dyrlægebesøg allerhelst i form af rådgivningsaftaler.
• Derudover skal der føres det fornødne tilsyn med dyrene. Vi vil ikke acceptere, at dyrevelfærdsloven bliver brudt på indespærrede dyr.

Vi kan løse mange udfordringer i opløbet, uden at det vil gå ud over den funktion, de store græssere skal have for naturområdet. Men det kræver, at vi ser dem. De er dyr med rettigheder ikke kun et middel til at opnå målet.