Temakontrol hos økologiske mælke-producenter

Det Veterinærrejsehold besøger i øjeblikket 50 udvalgte økologiske besætninger. Kontrollen vil sætte fokus på behandling af syge dyr, anvendelse af sygeboks, overholdelse af den ekstra økologiske tilbageholdelsestid samt besætningens medicinregnskab – som vi derfor iler med lige at genopfriske fra branchekoden:

"Alle dyr, der er syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres. Syge eller tilskadekomne dyr skal om nødvendigt (=at dyret er svækket i forhold til. de andre dyr og ikke kan klare sig i konkurrencen med disse) isoleres i en sygeboks med strøelse, der giver dyret et tørt, blødt og skridsikkert leje.

Et dyr, der er sygt eller er kommet uhelbredeligt til skade, skal aflives, hvis det medfører unødige lidelser for dyret at leve videre."

Der skal føres optegnelser over medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.

Dato for isolering af syge dyr og alle behandlinger inklusiv behandling med jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner skal noteres i medicinlogbog.