Sanering for skab

Skab forekommer som haleskab, hovedskab og kropsskab. Især haleskab er hyppigt forekommende, og medfører foruden nedsat velfærd hos dyrene, nedsat foderoptagelse og dermed nedsat mælkeydelse og tilvækst.Sommermånederne er det bedste tidspunkt at sætte ind overfor skab på. De høje varmegrader giver det bedste behandlingsresultat, fordi midernes modstandskraft er reduceret.

En indsats der kombinerer sanering for skab samt en efterfølgende fast behandlingsplan for nye tilfælde og nye dyr, kan føre til at besætningen bliver fri for skab.

Kontakt din dyrlæge for en snak om mulighederne for sanering for skab i netop din besætning.