Leverikter

Køerne og kvierne er så småt ved at være bundet ind de fleste steder og det er derfor tid til at være opmærksom på risikoen for leverikte-infektion hos dyr, der har været på græs i løbet af sommeren og efteråret.

Smitte med leverikter sker via mellemværten "den lille pytsnegl", der lever i fugtige engområder, ved åer, ved vandhuller og i mudrede områder omkring drikkekar.

Leverikte-larverne optages under græsning i fugtige områder og de udvikler sig i tarmen og vandrer til leveren, hvor de giver skader og de voksne ikter vandrer i galdegangene og suger blod.

De voksne ikter udskiller æg, der kommer ud med gødningen. Smitterisikoen stiger i løbet af græsningssæsonen, især fra august og frem.

Symptomerne på leverikte-infektion er ofte uspecifikke, som eksempelvis utrivelighed, manglende tilvækst og/eller vægttab (reduceret foderudnyttelse), nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion og diarré. Symptomerne kan variere afhængig af mængden af ikter, det enkelte dyr er inficeret med.

Diagnosen "leverikter" stilles ofte på baggrund af flere faktorer, bl.a.:

  • Tilstedeværelsen af flere af førnævnte symptomer.
  • Anmærkninger om leverikter på slagteriafregningen eller på udskriften "Slagtefund hundyr/handyr" fra Dyreregistrering.
  • Obduktion.
  • Gødningsprøver ved indbinding.

Gødningsprøverne kan i de fleste tilfælde påvise inficerede dyr og i hvilken grad de er inficeret. Ikterne udskiller hovedsaligt æg i perioden november-april og derfor bør gødningsprøverne tages nu. Det er normalt, at der forekommer perioder med lav udskillelse, så det er derfor ikke altid muligt at finde inficerede dyr vha. gødningsprøver, men sikkerheden øges dog betydeligt, hvis der udtages gødningsprøver fra 5-10 dyr.

Hvis der er tydelige symptomer i besætningen, positive gødningsprøver eller en del anmærkninger på slagteafregningerne om leverikter bør behandling foretages. Kontakt din lokale Dyrlæger & Ko dyrlæge, der kan hjælpe med såvel forebyggelse som behandling.