Multifaktorielle besætningsproblemer

Igennem den seneste tid har der været megen debat om multifaktorielle besætningsproblemet, også kaldet "kronisk botulisme". Der er flere besætninger rundt om i landet, der har været eller er i gang med at vaccinere mod clostridier og bruge toksinbindere i foderet. Der har forståeligt nok været interesse for at lære mere om denne lidelse blandt landmænd og dyrlæger, da den ofte nævnes i sammenhæng med besætninger, hvor der ses ydelsesnedgang, forhøjet celletal, lammelser, mange klov- og benlidelser og stigende dødelighed.

For at blive opdateret på den nyeste viden indenfor området var 2 kvægdyrlæger fra Dyrlæger & Ko på kursus i Tyskland i november hos Birgit Schwagerick, en tysk dyrlæge der arbejder med problemløsninger i besætninger, især med fokus på "kronisk botulisme".

Kliniske tegn

Symptomerne på "kronisk botulisme" er af meget forskellig art. Herhjemme har diagnosen ofte været stillet på baggrund af, at køerne havde afvigende drikkeadfærd, at de taber foderboller ved drøvtygning og har tilsyneladende lammede haler.

Disse symptomer er dog ikke tilstrækkelige til, at Birgit Schwagerick stiller diagnosen "kronisk botulisme", for her skal der være følgende specifikke symptomer tilstede:

  1. Pupillerne kan ikke trække sig sammen.
  2. Nedsatte/manglende reflekser.
  3. Paralyse af skeletmuskulaturen.
  4. Køerne foretager sig typisk intet.
  5. Køerne taber sig ofte rigtig HURTIGT og bliver meget hurtigt dehydrerede.

Hvis disse symptomer ikke er til stede, er der ifølge Birgit Schwagerick ikke tale om "kronisk botulisme".

De tilfælde, der blev brugt som eksempler i Tyskland, havde den fællesnævner, at hver gang der forekom kliniske udbrud var det i forbindelse med dårlig majs-/græsensilage og foderhygiejne.

Vi besøgte en klassisk problembesætning i forbindelse med kurset, hvor der kontinuerligt havde været problemer i 10 år, og hvor der havde været brugt et vaccinationsprogram igennem en stor del af perioden. For os at se skyldtes de uspecifikke symptomer i lige så høj grad andre faktorer relaterede til fodring og velfærd, og så længe pasningsforholdene ikke er optimale, kan der vaccineres nok så meget og tilsættes nok så meget toksinbinder til foderet, men køerne vil stadig ikke kunne yde optimalt og have en god sundhed, hvis disse ting ikke bliver rettet.

Diagnostik

"Kronisk botulisme" er ikke en videnskabeligt dokumenteret sygdom, og derfor findes der ingen generelle retningslinjer for diagnosticeringen af lidelsen. Diagnosen baseres på en kombination af  kliniske symptomer og laboratorieundersøgelser. En nyligt afsluttet undersøgelse fra Videnscenter for Landbrug (VFL) viste at der i 20 besætninger, hvor der ud fra kliniske symptomer var mistanke om "kronisk botulisme", var tale om problemer relateret til især foderkvalitet og klovsundhed, snarere end "kronisk botulisme".

Laboratoriesvarene har indtil videre været svære at anvende idet der er undersøgt for antistoffer i blodet og for toksiner i afføringen – og begge dele kan man finde hos både raske og syge dyr. Dette er vigtigt at holde sig for øje, inden der påbegyndes behandling baseret på såkaldte positive prøvesvar!

Behandling

I danske besætninger har der været meget blandende tilbagemeldinger på effekten af vaccination, og omtalte undersøgelse fra VFL viste at der ikke var nogen effekt af vaccination mod clostridieinfektioner i de undersøgte besætninger. Både i Tyskland og herhjemme er der en del besætninger, der har forsøgt sig med toksinbindere, men der findes dog heller ingen dokumentation for, at disse midler har nogen effekt.


Hvis du mener, der kan være problemer med Clostridium botulinum i din besætning, vil vi gerne hjælpe med at foretage undersøgelser af de påvirkede dyr. Til formålet har vi udviklet et værktøj til klinisk vurdering af dyrene, baseret på de tyske erfaringer.

Samtidig vil vi dog anbefale, at der foretages en gennemgang af staldforhold, fodring og managementmæssige forhold i besætningen inden forebyggelse/behandling iværksættes.