Lidt lettere at være landmand

Administrative lettelser for landmænd pr. 1. januar 2010.

Mælkeprøver til goldning

Landmænd må nu selv udtage mælkeprøver i forbindelse med goldning. Patterne skal tørres grundigt af med en sprit-serviet inden prøven udtages. Prøverne skal være entydig mærket med ko nr. og kirtel samt ejers CHR-nr. Skriv på glasset før det fyldes.

Efterbehandling af dyr

Det er fremover tilladt at anføre al den medicin, som skal anvendes på et dyr, den første dag behandlingen indledes.

Følgende skal noteres:

  1. Dato for behandling start og slut
  2. Dyrets nummer
  3. Årsag til behandling
  4. Anvendt middel
  5. Anvendt mængde
  6. Hvordan lægemidlet er indgivet (i munden, i vandet, i foderet, i muskulatur etc.)

Bemærk, at der fortsat er krav om daglige optegnelser. Optegnelse kan således ikke vente til dyret er færdigbehandlet. Kravet gælder også ved efterbehandling af dyr, som dyrlægen har indledt behandling af.